Serie A

Officielt: Inter forlænger med mestertræner

Simone Inzaghis tid i Inter har været fyldt med trofæer og finaler og nu har parterne sikret sig papir på hinanden i yderligere et år.

Foto: Alessandro Garofalo/Reuters/Ritzau Scanpix

Simone Inzaghi forbliver Inter-træner mindst to år endnu.

Det står klart, efter parterne fredag har underskrevet en ny aftale, som forlænger Inzaghis kontrakt til 2026. Hans gamle aftale med Inter stod til at udløbe i 2025.

48-årige Simone Inzaghi har været Inter-træner siden 2021 og kørte i den forgangne sæson et suverænt mesterskab i hus for Inter. Han har i alt vundet seks trofæer med klubben, ligesom han i forrige sæson nåede Champions League-finalen, hvor italienerne dog måtte se sig slået af Manchester City.

Inzaghi blev i sidste sæson kåret til årets træner i Serie A.

Han har tidligere været træner i Lazio, hvor han stod i spidsen i fem sæsoner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P