
Efter EM på hjemmebane: Tysk landsholdslegende takker af
Thomas Müller trækker den ikke længere. Ifølge flere tyske medier har legenden besluttet at sige farvel og tak til landsholdsfodbold.

Foto: Lukas Barth/Reuters/Ritzau Scanpix
VM-triumfen i 2014 kommer til at stå som det største øjeblik for Thomas Müller.
Bayern München-stjernen har valgt at trække sig fra landsholdsfodbold, skriver både tysk SkySport og Bild.
Fra Sky-journalisten Florian Plettenberg lyder det, at beslutningen bliver endeligt bekræftet denne weekend.
Plettenberg skriver, at landstræner Julian Nagelsmann allerede er blevet informeret om beslutningen fra den 34-årige fodboldlegende.
Müller er den spiller med tredjeflest kampe for det tyske landshold. Han står noteret for 131 kampe. VM-titlen i 2014 er højdepunktet.
