EM Ambassaden

Big 9: Det her var EM’s største overraskelser

EM nærmer sig sin afslutning og som det nærmere er reglen end undtagelsen er der nogle favoritter, der skuffer og ryger ud tidligt, mens nogle af de helt store outsidere skriver sig ind i historiebøgerne.

Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix

EM nærmer sig sin afslutning og de helt store overraskelser er udeblevet. Tilbage står Spanien og England, og det kan vel næppe kategoriseres som en overraskelse, at en af de to løfter trofæet.

campo.dk har under slutrunden haft et samarbejde med Bet25 om puljespillet Big 9, hvor vi til hver runde har analyseret de mest interessante kampe og givet vores anbefalinger til rundens kupon.

Derfor vil jeg med Big 9-brillerne på gennemgå de største overraskelser igennem turneringen. Det vil, ikke så overraskende, også typisk være der, hvor flest Big 9-spillere er faldet af og nogle af de største præmier er blevet udløst til nogle få heldige og dygtige spillere.

Uheldige Lukaku

Den største overraskelse i turneringen i Big 9-regi kom i kampen mellem Belgien og Slovakiet i den første grupperunde, hvor sidstnævnte højst overraskende vandt 1-0 efter Romelu Lukaku undervejs fik underkendt to scoringer. Det havde kun fire procent af Big 9-spillerne luret, hvorfor vi også her fandt den største præmie ud af de hidtidige fem Big 9-kuponer, som har indeholdt EM-kampe.

Således var der en flot gevinst på 49.990 kroner til seks spillere, der havde ni rigtige på kuponen og altså havde krydset Slovakiet-sejr af mod Belgien, mens også de øvrige tegn sad lige i skabet.

Vilde EM-debutanter

Den næststørste overraskelse kom i den sidste grupperunde, hvor EM-debutanterne fra Georgien på flotteste vis vandt 2-0 over Portugal. Det havde blot fem procent set komme, men desværre for de fem procent var der ingen af dem, der havde samtlige ni kampe rigtige, hvorfor ingen udløste den helt store gevinst. Der var til gengæld otte spillere, som havde otte rigtige, og kunne indløse en flot gevinst på 15.144 kroner hver.

Den sidste optaktsartikel på campo.dk, hvor finalen i EM analyseres, udgives fredag og har spilstop lørdag klokken 15.00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P