Watkins havde forudset helterolle: Sagde det til Palmer
Ollie Watkins blev onsdag aften den helt store helt for England, da han som indskifter scorede sejrsmålet til 2-1 i tillægstiden. Det kom dog næppe som den store overraskelse for ham, for i pausen havde han fortalt assistmageren bag scoringen, Cole Palmer, hvad der skulle ske.
Ollie Watkins kan ikke være andet end ovenud lykkelig.
Efter at være blevet skiftet ind for England i EM-semifinalen mod Hollands i det 81. minut onsdag aften, scorede han 10 minutter senere sejrsmålet.
Det er tilmed Aston Villa-angriberens første mål for England ved en slutrunde nogensinde.
Alligevel er han nok den i hele verden, der er mindst overrasket.
På det efterfølgende pressemøde fortæller han nemlig, at han i pausen havde fortalt Cole Palmer, der lagde op til målet, hvad der skulle ske.
– Mit levebrød er at løbe ind bagved og skabe problemer for forsvaret.
– I pausen sagde jeg til Cole [Palmer], at vi begge ville komme på banen, hvor han ville lave en assist til mig. Og det skete. Jeg manifisterede det.
– Så snart han fik bolden og vendte sig, vidste jeg, hvad jeg skulle gøre. Og man får ikke den slags chancer særlig ofte, så jeg blev nødt til at være grådig og tage den.
– Jeg så den gå ind i det nederste hjørne. Jeg tror ikke, at har ramt bolden så godt før, siger Ollie Watkins.
England kan nu se frem til sin anden EM-finale i streg efter 2-1-sejren over Holland.
Her venter denne gang Spanien.
Finalen spilles søndag klokken 21.00.
Englands målhelt scorede på en næsten umulig chance