Pudel om AaB-skifte: Har følt mig velkommen
Bjarne Pudel har prøvetrænet i AaB i løbet af den seneste uge, og det har gjort beslutningen om at vælge Superliga-klubben til nemmere.
23-årige Bjarne Pudel er ny mand i AaB’s rød-hvid stribede bluse.
Tyskeren har skrevet en kontrakt med nordjyderne, som løber til sommeren 2028. Det sker på bagkant af en uges tid, hvor han har prøvetrænet i klubben.
Et ophold som ifølge Pudel har gjort beslutningen om at flytte til det nordlige Danmark mere overskuelig.
Det fortæller Pudel til AaB’s hjemmeside.
– Jeg er blevet taget virkelig godt imod og føler mig allerede komfortabel her.
– Klubben har store traditioner, og der er er god gruppe af spillere og stab med god karakter, så jeg har følt mig meget velkommen. Derfor var jeg ikke i tvivl, da AaB tilbød mig en kontrakt, siger han.
Bjarne Pudel fik sin fodboldopdragelse i den tyske klub Armenia Bielefeld. Han har senest været forbi Borussia Dortmund.
Officielt: AaB henter tysker med Dortmund-fortid