Løb tør for energi i Liverpool: Klopp på vej til USA
Ifølge et engelsk medie er Jürgen Klopp noget overraskende på radaren over kommende landstrænere for USA, som er med til at afholde VM i 2026.
USA har den tidligere Liverpool-træner på radaren som ny træner for deres landshold.
Det skriver det engelske medie The Independent. Amerikanerne står uden træner, efter Gregg Berhalter blev fyret på bagkant af et skuffende Copa America.
Mediet skriver, at der ifølge deres oplysninger er indledende samtaler i gang mellem det amerikanske forbund og Jürgen Klopp.
USA skal i gang med at forberede sig til VM 2026, som de er medværter på sammen med Canada og Mexico.
En ansættelse af Klopp vil være et kæmpe scoop for det amerikanske landshold. Tyskeren er at betragte som en af de absolut bedste trænere i verden.
Klopp forlod Liverpool med udgangen af den seneste sæson efter ni år i Premier League-klubben. Han var løbet tør for energi, lød det blandt om baggrunden.
Værtnationen er færdig: Dansker med succes