LaLiga

Bekræftet: Real Madrid inviterer til Mbappé præsentation

Kylian Mbappé er ny Real Madrid-spiller, og derfor skal han vanen tro præsenteres for klubbens fans og alverdens medier på Santiago Bernabeu. Nu er invitationen til begivenheden sendt ud.

Kylian Mbappé med bolden i EM-semifinalen mellem Spanien og Frankrig.
Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix

Det store Kylian Mbappé-show i Real Madrid begynder den 16. juli.

Det står klart torsdag eftermiddag, hvor klubben har sendt en officiel invitation ud til alle dens fans og alverdens medier.

Tirsdag den 16. juni om eftermiddagen vil festlighederne finde sted, og her vil Real Madrids præsident, Florentino Pérez, byde velkommen til klubbens nye franske superstjerne.

Traditionen tro vil Kylian Mbappé formentligt ‘lege’ lidt med en bold og vise sig frem foran de fyldte tribuner, inden han efterfølgende vil møde de mange medier, som ventes at møde op.

Kylian Mbappé underskrev sin aftale med Real Madrid i starten af juni måned. Kontrakten gælder for de kommende fem år.

Her kommer han til at spille med et ikonisk nummer på trøjen, hvilket du kan læse mere om nedenfor.

Tung arv: Det trøjenummer får Mbappé i Real Madrid

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P