EM 2024

Under NATO-møde: Skal have sedler om semifinalen

Storbritanniens nye premierminister, Keir Starmer, har bedt om at få informationer om Englands EM-semifinale løbende under et NATO-møde onsdag aften.

Keir Starmer sammen med Olaf Scholz.
Foto: Wpa Pool/AFP/Ritzau Scanpix

Den 5. juli vandt Labour det britiske valg.

Og Keir Starmer blev ny premierminister.

Med embedet følger der naturligvis også flere ansvarsområder og forpligtelser, og allerede fem dage inde det nye job får han nu smag for noget af det, som han må give afkald på.

Keir Starmer skal nemlig sidde i NATO-møde onsdag aften ved Washington Summit 2024.

Med andre ord kommer han altså ikke til at kunne se onsdagens EM-semifinale mellem England og Holland.

Samtidig er det af sikkerhedsmæssige årsager forbudt at have mobiltelefoner med til mødet, hvorfor han får meget svært ved at følge med i kampen.

Ifølge The Guardian har Keir Starmer dog en lappeløsning på problemet.

Han skulle således have bedt nogle af de øvrige udsendte fra den britiske delegation om at komme med små sedler til ham under mødet.

Sedlerne skal indeholde opdateringer fra EM-semifinalen.

Kampen mellem England og Holland spilles onsdag aften klokken 21.00 i Dortmund og kan ses på TV2.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P