Premier League

Ten Hag jubler over ny struktur: Går efter PL-succes

Manchester United har valgt at forlænge aftalen med Erik ten Hag, og derudover har klubben også ansat en hel masse nye ansigter på ledelsesgangene – og det tegner rigtig godt for fremtiden ifølge hollænderen.

Erik ten Hag med FA Cup-trofæet for Manchester United.
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester United havde en historisk dårlig sæson i Premier League.

Dog endte sæsonen alligevel med en FA Cup-triumf, og det kan meget vel have været Erik ten Hags redning.

De Røde Djævle har også ansat en hel masse nye ansigter på ledelsesgangene, og med dem kan det kun blive godt.

Det mener Erik ten Hag i hvert fald.

Erik ten Hag med FA Cup-trofæet for Manchester United.
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

– Det er et faktum, at Manchester United ikke havde vundet nogen trofæer i seks år. Nu har vi vundet to, og vi går efter endnu flere og større titler som Premier League og europæiske titler.

– Det er en proces, der tager tid, men med det nye setup i klubben og den nye infrastruktur omkring Carrington [klubbens træningsanlæg, red.] er vi klar til fremtiden.

– Vi bliver bedre. Det kan mærke, der er kommet en ny energi og det skaber en ny dynamik, som kommer til at hjælpe os med at nå vores mål, fortæller Erik ten Hag ifølge Independent.

Erik ten Hag fik forlænget sin aftale med Manchester United med ét enkelt år tidligere i juli.

Således løber hollænderens aftale frem til sommeren 2026.

Erik ten Hag har vundet Carabao Cuppen og FA Cuppen med Manchester United i sine to første sæsoner med De Røde Djævle.

Du kan læse mere om Uniteds nye struktur her:

Officielt: Manchester United hyrer ny sportsdirektør

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P