
Stort medie melder om ‘done deal’ på Højlund-transfer
Sky Sports-journalisten Florian Plettenberg skriver nu, at handlen om Oscar Højlund mellem F.C. København og Eintracht Frankfurt er på plads.

Nu er det blot et spørgsmål om tid.
Sky Sports Germany-journalisten Florian Plettenberg beretter på det sociale medie X, at F.C. København og Eintracht Frankfurt er nået til enighed om en transfer af Oscar Højlund.
Den 19-årige midtbanespiller samt de to klubber skulle nu alle have skrevet under på aftalen.
Skiftet sker med øjeblikkelig virkning.
Den unge midtbanespiller bliver udstyret med en aftale frem til 2029 i sin nye klub.
F.C. København modtager mellem 1 og 1,5 millioner euro for salget af Oscar Højlund, der har kontraktudløb til vinter.
Planen i Frankfurt er, at han skal gå direkte ind i førsteholdstruppen.