3F Superligaen

Rent held? Brøndby scorede langt flere mål end de “burde”

Brøndby var det hold i seneste udgave 3F Superligaen, der overgik sit forventede xG med mest.

Brøndby IF's spillere fejrer en scoring mod FC Nordsjælland.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brøndby noterede sig i seneste sæson for 60 scoringer i 3F Superligaen.

Men havde holdet ‘blot’ levet op til sit xG (forventede mål), så var det kun blevet til 47 scoringer.

Brøndby scorede nemlig hele 12,8 mål mere, end man ud fra xG burde have gjort – og det er flest ‘ekstra’ scorede mål af alle i den forgangne sæson. Det viser en rapport, som 3F Superliga har delt.

De 12,8 mål ekstra til trods, endte det som bekendt ikke med et dansk mesterskab til Brøndby, der i stedet smed det hele på gulvet i sidste spillerunde.

Man var ellers også det hold, der lukkede næstfærrest mål ind i løbet af sæsonen, kun overgået af FC Nordsjælland.

FC Midtjylland og F.C. København var de eneste hold, der scorede flere mål end Brøndby.

Sølvvinderne er lige nu i færd med forberedelserne frem mod den nye sæson, hvor der senere onsdag venter en testkamp mod Sparta Prag.

Den 21. juli venter Viborg FF på udebane i den første runde af 3F Superligaen 2024/25.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P