Rennes gør plads til Grønbæk: Sælger Le Fee til Roma
Albert Grønbæk rygtes kraftigt til franske Rennes. Nu har Ligue 1-klubben solgt en midtbanespiller.
Albert Grønbæk forventes snart at være på plads i franske Rennes, der angiveligt køber ham i Bodø/Glimt for 112 millioner kroner.
De forventninger er ikke blevet mindre onsdag aften.
Rennes har nemlig solgt midtbanespilleren Enzo Le Fee til AS Roma, og dermed er der altså nu en ‘ledig plads’ til Albert Grønbæk.
24-årige Enzo Le Fee skifter til AS Roma efter mere end 130 kampe i Ligue 1.
Det oplyses ikke, hvor lang en aftale han har skrevet under på.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano har Roma betalt 23 millioner euro for sin nye midtbanespiller. Det svarer til 172 millioner kroner.
Medie: Kæmpe Albert Grønbæk-handel er på plads