NordicBet Ligaen

OB har afvist portugisisk bud på Slotsager

Campo.dk erfarer, at OB har afvist et bud på Tobias Slotsager fra sidste års fjerdeplads i den portugisiske liga.

OBs Tobias Slotsager under 3F Superliga-kampen mellem OB og Randers FC på Nature Energy Park i Odense, søndag den 19. maj 2024
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Tobias Slotsager har et år tilbage af sin kontrakt i OB, og kan lige nu se frem til at tørne ud i landets næstbedste række.

Men flere europæiske klubber begynder nu at rykke på sig, for at sikre sig den 18-årige Golden Boy-kandidat.

Bold har tidligere onsdag skrevet, at østrigske Sturm Graz har fået et bud afvist på Slotsager.

Og det er ikke den eneste klub, som har fået nej af OB.

Ifølge campo.dk’s oplysninger har også den portugiske klub S.C. Braga fået et afslag på deres bud på Tobias Slotsager.

Den portugisiske klub sluttede sidste sæson på fjerdepladsen i Liga Portugal, bagved de tre store klubber Sporting, Benfica og FC Porto.

Tobias Slotsagers kontrakt med OB udløber næste sommer, men den unge fynbo har så sent som for to måneder siden åbnet op for at fortsætte i OB.

OBs Tobias Slotsager under 3F Superliga-kampen mellem OB og Randers FC på Nature Energy Park i Odense, søndag den 19. maj 2024
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

– Jeg er OB-spiller hvert fald et år endnu, indtil min kontrakt udløber – og gerne lidt længere, udtalte Slotsager i maj til campo.dk.

Dengang lå fynboerne i 3F Superligaen, men er siden rykket ned i NordicBet Ligaen. Troels Bech har overtaget efter daværende fodbolddirektør Björn Wesström.

Troels Bech har i flere medier, blandt andet Stemmer fra Ådalen, givet udtryk for, at han gerne ser en forlængelse med Slotsager.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P