EM 2024

Medie: Tysk landsholdslegende stopper

En stor tysk legende lægger snart sine landsholdsstøvler på hylden – det erfarer det tyske medie Bild.

Thomas Müller i aktion for det tyske landshold ved EM-slutrunden.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Tysklands endestation ved EM blev Spanien i kvartfinalen.

Det kan også meget vel have været det definitive punktum i Thomas Müllers landsholdskarriere.

Den 34-årige tysker har været med i mange år, men han er ikke just ny længere – og nu tyder det på, at han er færdig for Die Mannschaft.

Thomas Müller i aktion for det tyske landshold ved EM-slutrunden.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Det erfarer det tyske medie Bild, som skriver, at Müller allerede har truffet sin beslutning om at indstille landsholdskarrieren.

Landsholdspensionen var også noget, som tyskeren selv antydede, i kølvandet på det tyske EM-exit.

– Det her var med stor sandsynlighed min sidste kamp for Tyskland, sagde Müller til Sky Sports.

Hvis det virkelig er slut med Müller på det tyske landshold, så slutter han med 130 landskampe, 45 mål og vigtigst af alt en VM-titel i 2014.

Dog melder Bild også, at Thomas Müller kommer til at spille sin kontrakt ud i Bayern München, som løber indtil 2026.

Den 34-årige Raumdeuter har aldrig kendt andet end Bayern München, hvor han står noteret for svimlende 707 kampe, 242 scoringer og 273 oplæg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P