EM 2024

Super-subben Watkins sparker England i finalen!

England skal møde Spanien i EM-finalen, der spilles på søndag. Ollie Watkins scorede det afgørende mål i overtiden.

Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
| BVB Stadion Dortmund | 10 jul 202421.00
Holland
Holland
v u t v v
1 : 2
Slut
England
England
v u u v u
X. Simons
7′
H. Kane
18′
O. Watkins
90’+1′
Første halvleg
club logo club logo
45′
Anden halvleg
club logo club logo
90′

Holland fik en drømmestart efter et drømmemål.

Efter syv minutter sparkede Xavi Simons hollænderne foran, men England ville ikke lægge sig ned så tidligt.

Harry Kane udlignede efter et straffespark begået mod ham selv, og efterfølgende spillede Three Lions deres bedste halvleg i denne slutrunde.

Det lignede længe spil til et mål, og hollænderne var de mest tilfredse med, at pausefløjtet kom.

Anden halvleg var meget ulig den første. En søvndyssende og taktisk affære uden de store højdepunkter. Virgil van Dijk testede Jordan Pickford, som reddede flot.

Holland havde lidt af teten mod slutningen og lignede holdet, som gik efter sejren, men så slog englænderne til.

Indskiftede Cole Palmer fandt en anden indskifter Ollie Watkins. Han havde en forsvarsspiller i ryggen, men han vendte flot og med et flot slangehug, sparkede han England i finalen.

2-1 til England, som møder Spanien søndag aften.

Læs livebloggen fra kampen under reklamen.

90+5 SLUTFLØJT! ENGLAND GÅR I FINALEN

90+1‘ Flot aktion af indskifteren Ollie Watkins. Han har en hollandsk forsvarer hængende på ryggen, men han drejer og sparker bolden i langt hjørne

MÅL 90+1′ England foran!

79′ Er der mål til England? Bukayo Saka har bolden i nettet. Men flaget er oppe, og det ligner det er korrekt. Offside på Walker

74′ Det er blevet meget mere taktisk præget i anden halvleg. Overtaget tipper måske lidt Hollands vej i øjeblikket

65‘ Virgil van Dijk sparker på mål med appel. Jordan Pickford redder flot

57‘ Anden halvleg er IKKE kommet lige så flyvende fra start som første. Endnu ingen afslutninger

46′ Anden halvleg er i gang

45′ PAUSEFLØJT

43′ Tempoet er gået en smule ud af kampen de seneste ti minutter. England har lidt overtag. Holland har brug for en pause

32′ Phil Foden på stolpen! Et fremragende spark af Manchester City-stjernen. Rammer ydersiden af trekant-sammenføjningen

29′ Det hjørnespark rammer Denzel Dumfries i panden og Jordan Pickford skal lave en stor redning

28′ Holland er igennem. Donyell Malen kommer til spark, men det ender med et hjørne

25′ Begge hold har chancer. Foden var først alene igennem, men forsøget blev reddet på stregen

Foto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix

17′ Harry Kane tager ansvar og scorer på et straffe. Begået mod ham selv

MÅL – 17′ England udligner!

8′ Xavi Simmons bryder bolden højt og hamrer bolden i kassen. Flot mål og god start af Holland. Nu må vi se, hvad englænderne har at byde på rent offensivt

Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

MÅL – 8′ Holland i front!

1′ Bolden ruller

Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Se begge holds startopstillinger under reklamen

Holland starter ud således:

England starter ud således:

Før braget: England har det historisk svært mod Holland

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P