Premier League

Medie: Premier League-oprykker gafler City-talent

Manchester City har haft stor succes med at sælge ud af sine unge talenter, og nu tyder det på, at endnu et sendes dyrt afsted.

Laim Delap i duel med Bruno Valdez
Foto: Maria Lysaker/Usa Today Sports/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Manchester Citys talentfabrik spytter talenter ud til højre og venstre.

Cole Palmer, Romeo Lavia og den nyslåede Juventus-stjerne Douglas Luiz er bare få af den perlerække af akademiprodukter, som klubben har solgt videre.

Nu tyder det på, at endnu et City-talent står på affyringsrampen, da Premier League-oprykkerne fra Ipswich angiveligt har en aftale på plads.

Laim Delap i duel med Bruno Valdez
Foto: Maria Lysaker/Usa Today Sports/Ritzau Scanpix

Denne gang drejer det sig om den 21-årige angriber Liam Delap, som i den forgangne sæson var udlejet til Hull City.

Her har han vist sig så flot frem, at en anden Premier League-oprykker i Southampton var ude efter ham.

Dog ser det ud til, at The Tractor Boys fra Ipswich har vundet slaget.

Ifølge Sky Sports er Manchester City og Ipswich allerede enig om en aftale med en værdi på 20 millioner pund, hvilket svarer til 176 millioner danske kroner.

Mediet erfarer yderligere, at Liam Delap skal til lægetjek senere på ugen, og at Manchester City har en videresalgsklausul på 20 procent i aftalen.

Under sit lejeophold i Hull spillede den engelske U21-landsholdsangriber 32 kampe, scorede otte mål og stod for to oplæg.

For The Cityzens er det dog blot blevet til seks optrædener, hvor Delap har scoret én enkelt gang.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P