Medie: Kamp til stregen for FCK – fransk klub byder på stopper
F.C. København har tidligere været sat i forbindelse med Malmø FF-stopperen Derek Cornelius, men hovedstadsklubben ser ud til at få kamp til stregen, hvis handlen skal falde på plads.
Der er tidligere blevet meldt om en mulig dobbelt op på Cornelius i F.C. København.
Således forlød det i slutningen af juni måned, at F.C. København skulle have et godt øje til den canadiske Malmø FF-stopper Derek Cornelius denne sommer.
Men F.C. København er ikke den eneste klub, der har et godt øje til den 26-årige Derek Cornelius, der i disse dage er en vigtig brik for det canadiske landshold, som har nået semifinalen ved Copa America.
Således går meldingerne nu på, at en klub fra Frankrig også byder sig til i jagten på Derek Cornelius – nærmere bestemt er der tale om Brest, der i den forgangne sæson tog bronzemedaljerne i Ligue 1.
Det er det svenske medie Expressen, der har opfanget historien, og det forlyder, at Brest har sendt et stort bud afsted mod Malmø FF.
Buddet, som lyder på mellem 23 og 30 millioner kroner, menes dog ikke at være højt nok.
Der skal flere penge på bordet, hvis en handel skal falde på plads, skriver mediet.
Det forlyder, at interesserede klubber skal ramme et prisniveau på mellem 35 og 41 millioner danske kroner for at få fingrene i Derek Cornelius.
Cornelius skiftede til Malmø så sent som i vinteren 2023, men har hurtigt spillet sig ind som en topspillet i klubben og i Allsvenskan generelt. I alt noterer han sig for 48 kamp med seks mål og en enkelt assist til følge.
Han er fortsat på kontrakt i Malmø FF frem til december 2026.
Medie: Mexicanere vil lægge sag an mod FCK