Bundesligaen

Medie: Dortmund snupper fransk kæmpetalent

Borussia Dortmund er få detaljer fra at hente det franske stortalent Rayan Cherki i Olympique Lyon ifølge den tyske journalist Florian Plettenberg.

Rayan Cherki i kamp for den franske OL-trup.
Foto: Gaizka Iroz/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Først skal han lige til OL for Frankrig.

Men derefter lander et ungt fransk stortalent i Borussia Dortmund.

Det er i hvert fald tilfældet, hvis man skal tro den tyske journalist Florian Plettenberg.

Der mangler nemlig ikke mange detaljer, før det hele er på plads.

Rayan Cherki i kamp for den franske OL-trup.
Foto: Gaizka Iroz/AFP/Ritzau Scanpix

Angiveligt skulle Lyon-talentet Rayan Cherki allerede have en mundtlig aftale på plads med Die Schwarzgelben.

Dog mangler den tyske storklub stadig at nå til enighed med Lyon om en transfersum, og det kan godt tage noget tid ifølge Plettenberg.

Han beretter nemlig også, at Dortmund kan være nødsaget til at sælge ud, før de kan hente det franske stortalent til Westfalenstadion.

Dog er Die Schwarzgelben meget optimistiske om at få handlen over målstregen.

Til trods for at Rayan Cherki blot er 20 år gammel, så har han allerede spillet 141 førsteholdskampe for Lyon, hvor han har bidraget med 17 scoringer og 25 oplæg.

Derudover skal han også repræsentere Frankrig ved OL på hjemmebane, som starter om få uger.

Overblik: Hvornår er der OL i fodbold?

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P