Premier League

West Ham smider astronomisk prisskilt på Newcastle-emne

Ifølge mediet Football Insider vil West Ham indkassere på den gode side af 100 millioner pund, hvis klubben fra det østlige London skal lade sig friste til at sælge Jarrod Bowen.

Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Sidste sommer solgte West Ham Declan Rice for over 100 millioner pund til Arsenal.

Og nu er ‘The Hammers’ muligvis i gang med at orkestrere et lignende salg.

De har i hvert fald smidt et lignende prisskilt på klubbens store stjerne, Jarrod Bowen. 100 millioner pund, hvilket svarer til cirka 880 millioner kroner.

Det skriver Football Insider, der ligeledes beskriver, at Newcastle er interesseret i at hente den engelske landsholdsspiller.

Mediet beskriver dog ikke, om Newcastle har tænkt sig at betale det gigantiske beløb for den 27-årige englænder.

West Hams Jarrod Bowen og Mohamed Kudus går på banen.
Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix

Ud fra Bowens kontrakt at dømme, tyder det da heller ikke på, at han skal nogen steder.

Sidste sommer skrev den englænderen nemlig under på en lang kontrakt med West Ham, hvilket betyder, at han stadig har seks år tilbage på sin kontrakt.

Bowen lavede hele 16 mål og assisterede seks gange i den forgangne Premier League-sæson, hvor han virkelig var den offensive talisman for ‘The Hammers’.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P