UEFA genovervejer matchfixing-dommer til semifinale
Ifølge Times Sport genovervejer UEFA lige nu beslutningen om, at Felix Zwayer skal styre fløjten til EM-semifinalen mellem England og Holland. Dommeren er tidligere blevet dømt for matchfixing.
Felix Zwayer er tidligere blevet dømt for at have taget imod penge forud for en kamp, som han skulle dømme.
Derfor undrede det også en del mennesker, da det stod klart, at det netop var ham, UEFA havde besluttet som dommeren, der skal styre slagets gang ved EM-semifinalen mellem England og Holland.
Og nu lader det så også til, at UEFA måske trækker i land. De genovervejer i hvert fald beslutningen.
Det skriver Times Sport mandag aften.
Mediet beskriver, at UEFA genovervejer beslutningen på baggrund af den store skepsis, der bredte sig, da de i første omgang offentliggjorde, at det netop var Zwayer, der var blevet tildelt ansvaret.
Det er dog mange år siden, at Zwayer blev dømt for matchfixing.
Hændelsen, der spørger hos den tyske fodbolddommer, fandt sted helt tilbage i 2005, da han angiveligt havde taget imod 300 euro – svarende til 2240 kroner – for at fløjte en bestemt retning.