Nej tak, Palace: United og Arsenal lune på Palace-stjerne
Marc Guehi har spillet en stor rolle for det engelske landshold ved EM-slutrunden. Nu er han angiveligt klar til at sige nej til en ny kontrakt i Crystal Palace, fordi storklubber i Premier League kigger på ham.
Marc Guehi er blevet vist stor tillid af Gareth Southgate ved EM-slutrunden, hvor Crystal Palace-forsvareren har imponeret mange.
Og nu er han angiveligt også klar til at vinke farvel til netop Palace, sige nej tak til en ny kontrakt og skifte til en klub på en højere hylde.
Det beskriver The Sun mandag eftermiddag. Ifølge mediet er det endda deciderede Premier League-sværvægtere, der har interesse i den unge midtstopper.
Mediet beskriver nemlig, at både Manchester United og Arsenal holder vågent øje med den unge englænder.
Noget tyder altså på, at interessen har fået den 23 englænder til at kigge andetsteds.
Guehi har kontrakt med Palace indtil sommeren 2026.