3F Superligaen

Neestrup bekræfter: Højlund forlader klubben

Tidligere mandag forlød det, at Oscar Højlund var på vej til Eintracht Frankfurt, og det har Jacob Neestrup nu bekræftet.

Oscar Højlund forsøger at drible fra Conrad Harder.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

F.C. København har sendt endnu en Højlund afsted.

Denne gang bliver det den 19-årige midtbanespiller Oscar Højlund, som allerede har taget afsked med Løverne.

Det har FCK’s cheftræner, Jacob Neestrup, bekræftet i et interview med fanmediet Copenhagen Sundays under klubbens træningslejr i Østrig.

Oscar Højlund forsøger at drible fra Conrad Harder.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

– Det er ærgerligt, og det skal jeg ikke lægge skjul på. Oscar er en dygtig spiller og en af vores egne, og jeg synes altid, at det gør ondt at sige farvel til dygtige og unge spillere, fortæller Jacob Neestrup.

Tipsbladet berettede mandag, at den unge midtbanespiller var blevet solgt til Eintracht Frankfurt for ti millioner kroner.

Dog har F.C. København endnu ikke meldt noget officielt ud.

Du kan se interviewet med Jacob Neestrup lige her.

Oscar Højlund står hidtil noteret for 23 førsteholdskampe i F.C. København.

Den unge midtbanespillers kontrakt i FCK udløber den 31. december 2024.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P