3F Superligaen

Monsterbud på Grønbæk kan skabe millionregn i AGF

Bodø/Glimt har angiveligt modtaget et enormt bud på Albert Grønbæk, og hvis han bliver solgt kan det sende rigtig mange penge til AGF.

Danske Albert Grønbæk kan blive et rekordsalg i Norge, mener ekspert.
Foto: REUTERS/Piroschka Van De Wouw
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det er to år siden, at Albert Grønbæk forlod AGF.

Dengang fik De Hviie omkring 25 millioner kroner for det unge talent, og det kan snart blive til endnu mere.

Bodø/Glimt har nemlig modtaget et kolossalt tilbud for den nu 23-årige aarhusianske guldfugl, og det kan blive en rigtig god forretning for AGF.

Danske Albert Grønbæk kan blive et rekordsalg i Norge, mener ekspert.
Foto: REUTERS/Piroschka Van De Wouw

Ifølge Tipsbladet er der nemlig en unavngivet klub, som har lagt et bud på langt mere end 100 millioner kroner.

Det kan ende med at give et enormt afkast til AGF, som i sin tid sikrede sig en videresalgsklausul på 15 procent.

Albert Grønbæk har virkelig grebet sin chance i Bodø/Glimt, hvor det hidtil er blevet til 86 kampe, 30 scoringer og 14 oplæg for det norske tophold.

I den indeværende Eliteserien-sæson er Grønbæk også ligaens topscorer med otte kasser på 14 kampe.

Storformen i det norske kastede også en ny kontrakt af sig tidligere på året, hvor Bodø/Glimt angiveligt udstyrede det tidligere AGF-talent med den største kontrakt, som nogensinde er blevet givet i den bedste norske række.

Kontrakten løber frem til december 2028.

Medie: Grønbæk underskriver ny kontrakt i Bodø/Glimt – får kæmpe lønstigning

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P