
Medie: PL-klubber lurer på dansk landsholdsspiller
Flere prominente klubber jagter angiveligt den danske landsholdsspiller Jacob Bruun Larsen.

Der er bud efter en EM-dansker.
Ifølge det tyske medie Kicker er der hele tre Premier League-klubber, som holder godt øje med Jacob Bruun Larsen.
Angiveligt drejer det sig om Fulham, West Ham og Crystal Palace.

Det var dog ikke ligefrem spilletid, den TSG Hoffenheim-ejede kantspiller boltrede sig i under EM-slutrunden.
Her blev det nemlig kun til et kort indhop mod Tyskland i ottendedelsfinalen.
I den forgangne sæson var Bruun Larsen udlejet til Premier League-nedrykkerne fra Burnley, hvor han trods holdets porøse pointhøst fik scoret syv mål på tværs af alle turneringer i 36 optrædener.
Den 25-årige dansker har kontrakt med Hoffenheim frem til næste sommer.