
Medie: PL-klub har budt på Georgisk stjerne
Georges Mikautadze imponerede mange ved EM-slutrunden, da han og resten af det georgiske landshold blandt andet slog Portugal. Nu er han måske på vej til Premier League.

Han nåede at lave tre mål for det georgiske landshold, før den østlige nation blev ekspederet ud af EM-slutrunden.
Og nu kan Georges Mikautadze meget vel være på vej til Premier League.
Mediet Football Insider beskriver i hvert fald, at West Ham har afgivet et bud på 40 millioner pund – svarende til cirka 350 millioner – for den georgiske målræv.
Mediet beskriver, at buddet allerede er sendt Metz retning, og at klubben i den grad har brug for pengene.

Den franske klub rykkede nemlig ud af den bedste franske række i den forgangne sæson, og det er derfor ikke småpenge, hvis man kan sælge klubbens stjerne for den sum.
Den 23-årige georgiske angriber formåede i sidste sæson at lave 13 mål og fire assists i Ligue 1.
