
Medie: Kæmpe FCK-flop er på vej væk
F.C. Københavns franske angriber Mamoudou Karamoko er efter alt at dømme på vej væk fra klubben permanent.

En succeshistorie er det aldrig blevet i F.C. København.
I hvert fald ikke for Mamoudou Karamoko, som nu er på vej videre i sin karriere.
Den 25-årige franske angriber er nemlig ikke taget med Løverne på træningslejr i Østrig, og således arbejder han på at finde sig en ny klub.
Og det ser ud til, at anstrengelserne har båret frugt.

Mamoudou Karamoko er efter alt at dømme på vej til den ungarske klub Újpest FC – det skriver det ungarske medie Nemzeti Sport.
Her kan den franske angriber blive genforenet med den svenske træner Bartosz Grzelak, som han spillede under i den forgangne sæson under sit lejeophold i Fehérvár – Grzelak er nemlig også skiftet til Újpest.
Her blev det til 24 optrædener, fem scoringer og tre oplæg – en del mere end han har præsteret i FCK.
For Løverne er det nemlig kun blevet til 10 optrædener uden mål.