3F Superligaen

FCK kører østrigere over i overbevisende træningskamp

F.C. København er rejst på træningslejr i Østrig, og det har Løverne markeret med en sikker og overbevisende sejr mod WSG Tirol.

FCK Fans under Superliga-kampen mellem OB og FC
Foto: Lars Jacobsen

F.C. København er kommet godt fra land under sin træningslejr i Østrig.

Mandag aften bød det østrigske mandskab fra WSG Tirol nemlig op til kamp, og det blev grimt for østrigerne.

I første halvleg så det ellers længe ud til, at Tirol kunne holde stand, men så stemplede en svensk FCK-duo ind i kampen.

Fem minutter før pausen åbnede Jordan Larsson det, der endte med at blive en målfest, før Viktor Claesson fire minutter senere gjorde det til 0-2.

I anden halvleg fortsatte FCK ufortrødent, da det 18-årige stortalent Amin Chiakha bankede bolden ind til 0-3.

Orri Oskarsson scorede til 0-4 efter 71 minutters spil, før sidste sæson Hvidovre-lejesvend Thomas Jørgensen satte kronen på værket med 10 minutter tilbage.

FCK’s næste træningskamp spilles den 12. juli, når Viktoria Plzen venter i Kufstein.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P