AC Horsens henter forsvarsspiller i Norge Foto: AC Horsens
Betinia LIGA

AC Horsens henter forsvarsspiller i Norge

Efter at have offentliggjort salget af en forsvarsspiller tidligere mandag, har AC Horsens nu præsenteret en ny mand til de bagerste geledder i klubben.

Ole Martin Kolskogen præsenteres i AC Horsens.
Foto: AC Horsens

Tidligere mandag sendte AC Horsens Mikkel Lassen til Vendsyssel FF.

Senere samme dag har man nu præsenteret en ny forsvarsspiller i klubben.

Der er her tale om norske Ole Martin Kolskogen.

Den 23-årige forsvarsspiller kommer til klubben fra Åsane i den norske OBOS-liga.

- Ole Martin er en ung midterforsvarer med stort potentiale. Med knap 80 spillede kampe i Eliteserien, har han allerede stor erfaring på trods af sine kun 23 år. Han er hurtig og god på bolden, hvilket passer godt ind hos os.

- Vi glæder os til at se ham i gult, siger Esben Hansen, sportsdirektør i AC Horsens.

Det oplyses ikke, hvor lang en aftale parterne har indgået.

Mest læste

Notifications

Notifikationer