Udskældt angriber indgår i Arne Slots planer
Han er blevet kritiseret for at brænde store chancer, men alligevel ser Liverpool-manager Arne Slot noget i ham. Og derfor får han en central rolle på Slots hold.
Han er den dyreste spiller i Liverpools historie.
Alligevel må man sige, at forventninger var for høje til Darwin Nunez, der ikke helt har indfriet sit potentiale.
Men Liverpools nye manager, Arne Slot, har ingen intention om at skille sig af med den uruguayanske angriber. Faktisk så bliver han en central del af hollænderens ‘nye’ hold.
– Jeg går ud fra, at han passer rigtig godt ind i min spillestil fordi jeg godt kan lide ham.
– Det har jeg allerede fortalt ham. Han er en af de spillere, jeg har snakket med, lyder det fra Arne Slot ifølge Fabrizio Romano.
Darwin Nunez har scoret 33 mål i 96 kampe for Liverpool, siden han kom til fra Benfica for lidt over 630 millioner kroner i 2022.
Officielt: West Ham hugger kaptajn hos PL-konkurrentI øjeblikket repræsenterer Nunez sit land ved Copa America, hvor han indtil videre har scoret to gange i tre optrædener.