
Canada klar til Messi og co. efter straffe-sejr
Canada er videre til semifinalen ved Copa America efter en straffesparks-sejr over Venezuela natten til lørdag dansk tid. Turneringens nordligste nation skal møde Argentina i semifinalen

Canada er videre til semifinalen ved Copa America.
Det står klart efter en straffe-sejr over Venezuela på 4-3, efter de to nationer spillede 1-1 i ordinær og ekstra tid på AT&T Stadium i Arlington.
Canada kom bedst fra start, da Jacob Shaffelburg gjorde det til 1-0, men i anden halvleg kom sydamerikanerne tilbage og scorede til 1-1 på mål af Salomon Rondon.

I straffesparkskonkurrencen brændte begge mandskaber to gange på de første fem spark, og der skulle derfor en femte sparker til, før kampen kunne afgøres.
Her blev Wilker Angels forsøg reddet af den canadiske keeper, Maxime Crepeau, inden Ismael Ikone sikrede det videre avancement for sit land.
I semfinalen skal Canada op imod turneringens forsvarende mestre, når de tørner sammen med selveste Lionel Messi og resten af det argentinske landshold på MetLife Stadium i New Jersey.

Den kamp løber af stablen den 10. juli klokken 02:00 dansk tid.