3F Superligaen

Bundgaard om Brøndby-opstart: Stor konkurrence

Filip Bundgaard sætter ord på opstarten i Brøndby IF, hvor der er masser af konkurrence.

Brøndby IFs Filip Bundgaard under 3F Superliga-kampen mellem Brøndby IF og AGF på Brøndby Stadion i Brøndby søndag den 26. maj 2024.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Alle Superliga-klubberne er i færd med at forberede sig til næste sæson.

Også i Brøndby IF, hvor man måske stadig mærker skuffelsen af at misse ud på guldet i Superligaen i allersidste spillerunde.

Brøndbys Filip Bundgaard fortæller i hvert fald, at konkurrencen på holdet er stor forud for den nye sæson.

– På det her hold er der meget konkurrence. Rigtig mange dygtige spillere, siger Filip Bundgaard til Brøndbys egne kanaler.

Dog fortæller den unge offensivspiller, at der er stor fokus på individuel forberedelse, hvor man skal finde tilbage i rytmen.

– Det handler også meget om en selv. At man får bygget sit fysiske niveau op, og at man finder tilbage til det tekniske og taktiske og det hele.

– Selvfølgelig gælder det om, at vi udvikler os som hold, men også som spillere individuelt, lyder det fra Bundgaard.

Filip Bundgaard kom til Brøndby IF i vinterens transfervindue fra Randers FC, og han har spillet 15 kampe for de blå-gule i foråret.

Her er det blevet til en enkelt scoring og to oplæg for den 20-årige angriber.

Medie: De belgiske mestre vil have eks Brøndby-angriber

Brøndby IF lægger fra land i 3F Superliga med en udebanekamp mod Viborg FF den 21. juli.

Men inden da skal mandskabet fra den københavnske vestegn testes mod Sparta Prag, Royal Antwerp og Dynamo Kyiv.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P