EM Ambassaden

Spillede med Eriksen som ung: Hvis ikke ham, hvem så?

Daniel Høegh er fuld af begejstring for hans tidligere holdkammerat i OB, Christian Eriksen, som nu har rundet milepælen, som danskeren med flest landskampe.

Daniel Høgh sætter ord på Christian Eriksen i EM Ambassaden.
Foto: Campo.dk

Nok nåede Danmark ikke længere end til ottendedelsfinalerne ved EM i Tyskland.

Men det var stadig nok kampe til, at Christian Eriksen nåede en imponerende milepæl.

Han er nemlig nu den danske landsholdsspiller, der står noteret for flest A-landskampe nogensinde.

Men selvom det var noget nært umuligt at forudsige for 15-16 år siden, at Christian Eriksen ville ende som den danske fodboldspiller med flest A-landskampe, så er det måske alligevel ikke så overraskende.

I hvert fald ikke hvis man spørger Randers-stopperen Daniel Høegh, der i sine ungdomsår spillede med Christian Eriksen i OB.

Kunne man godt se allerede dengang, at Eriksen havde et touch, som var anderledes end de andre?

– Ja, det kunne man. Helt kort. Det kunne man. Og jeg kan huske, vi snakkede om det internt på holdet, at hvis ikke han kunne gå hele vejen, så kunne vi ikke rigtigt se, hvem der kunne gøre det.

– Jeg kan huske nogle samtaler, vi havde med vores ITU-træner dengang, som sagde, at det var alle steder, de ringede fra. Det var ret vildt. Han var et niveau eller to over alle os andre.

– Hatten af for den milepæl, han har nået med landsholdet nu, siger Daniel Høegh i EM Ambassaden.

Christian Eriksen står i dag noteret for 134 A-landskampe. Med sine 32 år er der formentlig mange flere i vente.

Du kan se klippet med Daniel Høegh om Christian Eriksen i videoen øverst i artiklen

Hør dagens udgave af EM Ambassaden på din foretrukne podcastplatform – eller lyt med her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P