Officielt: Juventus henter Monza-keeper
Juventus har fredag aften annonceret, at de har hentet en ny målmand hos en af klubbens ligarivaler, AC Monza.
Juventus henter AC Monza 26-årige målmand Michele Di Gregorio. Det skriver klubben selv fredag aften.
Di Gregorio blev kåret til sæsonens målmand i Serie A i sidste sæson.
Juventus meddeler, at de giver 4,5 millioner euro for målmanden, som havde et år tilbage af sin kontrakt med Monza.
Di Gregorio får en treårig kontrakt hos Den Gamle Dame.
Di Gregorio har spillet i AC Monza siden 2020, hvor han blev lejet ud fra Inter, før han i 2022 blev købt fri af Milano-klubben.