Big 9: Undervurderede England leverer varen mod Schweiz
EM er gået ind i kvartfinalerne, og på trods af nogle umådeligt dårlige præstationer af englænderne indtil videre i turneringen, er de klar favorit til at booke en semifinaleplads, når de møder Schweiz. Det samme er stabile Holland, som møder svingende Tyrkiet.
* Denne artikel er sponsoreret af Bet25
campo.dk har indledt et samarbejde med Bet25, hvor vi til hver runde under EM vil komme med to til tre skarpe anbefalinger til Big 9-kuponerne.
I denne artikel har vi udvalgt to kampe, hvor vi mener, du som Big 9-spiller kan få en fordel mod de andre spillere i puljen. Ligeledes har vi hos campo.dk oprettet vores egen spilklub, som du kan købe anparter i her.
Det spidser til ved turneringen, hvor vi er nået til kvartfinalerne. Her er der stormøder mellem henholdsvis Spanien og Tyskland samt Portugal og Frankrig. Desværre for Big 9-spillerne er disse to kampe ikke på denne rundes kupon, hvor den svenske Allsvenskan fylder en del, men til gengæld er de to andre kvartfinaler ved EM mellem England og Schweiz samt Holland og Tyrkiet at finde.
Derfor er det også de to kampe, jeg vil gennemgå og komme med anbefalinger på i denne artikel.
EM’s fjerde Big 9-kupon ser sådan ud:
Første kamp: England – Schweiz
Anbefaling: 1X og under 2,5 mål
England har ret beset ikke leveret én godkendt præstation ved EM, hvor de har haft problemer i samtlige kampe. Nu står de så alligevel i en kvartfinale. Oddsmarkedet har da også givet dem hammeren, og hvor Tyskland fik omkring 65% sandsynlighed for at vinde mod Schweiz, får England nu kun 44%, så der er i den grad taget højde for Englands manglende form. Tyskland har formentlig haft en form for hjemmebanefordel qua slutrundens placering, men det bør stadig ikke spille så meget ind på favoritværdigheden.
Englands dårlige præstationer har ligeledes fået Big 9-spillerne til at vælge dem fra, og i skrivende stund har kun 38% England på deres kupon, selvom oddsmarkedet som nævnt giver Three Lions omkring 44%. Det giver altså en fin værdi at tage England med på sin kupon.
Jeg synes, England har været så tilpas stort et under-hold ved turneringen, ligesom Schweiz overordnet set også har det, at jeg har svært ved at se bort fra under 2,5 mål. Det er ligeledes svært at se nogle af holdene gå all-in, hvis kampen skulle stå 1-1 efter 70-80 minutter.
Min anbefaling går derfor på 1X og under 2,5 mål
Anden kamp: Holland – Tyrkiet
Anbefaling: 1X og både over og under 2,5 mål
Holland har spillet på et overraskende højt niveau under EM og selvom de kun gik videre via en tredjeplads i deres gruppe, har de utvivlsomt været et positivt bekendtskab. De dominerede mod både Polen og Østrig i gruppekampene, mens de spillede stort set lige op med Frankrig og fik underkendt et mål efter en kontroversiel VAR-kendelse. Kulminationen på det gode spil kom i ottendedelsfinalen mod Rumænien, hvor de vandt 3-0 og der var aldrig for alvor tvivl om udfaldet af den kamp.
Tyrkiets præstationer har været mere svingende. Deres første gruppekamp mod Georgien var meget overbevisende med en 3-1-sejr, men tyrkerne kom ned på jorden igen med et 3-0-nederlag mod Portugal. Den sidste og afgørende gruppekamp mod Tjekkiet var heller ikke voldsomt overbevisende, taget i betragtning at tjekkerne fik rødt kort efter blot 20 minutter, og alligevel skulle kampen dybt ind i dommerens tilllægstid, før tyrkerne kunne score til slutresultatet 2-1. I ottendedelsfinalen mod Østrig var det to scoringer på hjørnespark, der sendte tyrkerne videre, og undervejs havde Østrig flere store tilbud.
Matematisk er der værdi på Tyrkiet, men jeg synes, de har haft meget stolpe ind, og chancen for at ramme 9 rigtige bliver alt andet lige større ved at tage nogle favoritter med på kuponen.
Jeg synes, over/under er utroligt svær i denne kamp. På papiret er der klar værdi i at holde under 2,5 mål sikker, hvor oddsmarkedet giver under’en cirka 47% sandsynlighed, mens kun 35% af Big 9-spillerne har krydset den af, men omvendt har især Tyrkiet været et klart over-hold med fire ud af fire kampe over 2,5 mål. Holland har ligeledes tre af fire kampe over 2,5 mål. Samtidig er der tale om en kvartfinale, hvor der selvsagt er meget på spil, og det kan meget vel komme til at sætte sit præg på kampen.
Min anbefaling går derfor på 1X og både over og under 2,5 mål
Spilstop på kuponen er lørdag den 6. juli klokken 15.00, hvor Allsvenskan sparkes i gang.
Jacob Høgh har beskæftiget sig med spil på fodbold på seriøst plan i mere end fem år og kombinerer i dag den gerning med at være journalist hos campo.dk. Han kan følges på X her.