3F Superligaen

Superliga-oprykker henter midtbanespiller i Ishøj

Mohamed Cherif Haidara tager et stort skridt op i karrieren, efter Sønderjyske Fodbold har hentet ham til klubben.

Mohamed Cherif Haidara præsenteres som ny spiller i Sønderjyske.
Foto: Sønderjyske Fodbold

Fra 3. division til 3F Superligaen.

Ja, det er i sandhed et kvantespring i karrieren, som Mohamed Cherif Haidara nu har taget.

Således oplyser Sønderjyske torsdag, at man har hentet den blot 18-årige midtbanespiller i Ishøj IF.

Mohamed Cherif Haidara var også på blokken i FC Midtjylland, hvor han har vist sig frem til prøvetræning.

Det bliver dog altså superligaoprykkeren Sønderjyske, der nu skal forsøge at få forløst hans potentiale.

– Mohamed spiller som 6’er på banen, og han er et råt og uslebent talent. Han har et enormt potentiale. Han har en fysisk pakke, der er imponerende, og jeg tror på, at han kan udvikle sig rigtig godt og tage det næste skridt hos os, siger Sønderjyske-sportschef Casper Daather.

Mohamed Cherif Haidara er blevet udstyret med en kontrakt af fire års varighed i sin nye klub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P