
PL-nedrykker forlænger med landsholdskeeper
Sheffield United har forlænget kontrakten med sin walisiske landsholdsmålmand Adam Davies.-

Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix
Adam Davies har underskrevet en ny aftale med Premier League-nedrykkerne fra Sheffield United.
Det meddeler den engelske klub torsdag og skriver, at waliserens aftale med The Blades nu først udløber i sommeren 2026.
Den 31-årige målmand kom til Sheffield United fra Stoke City i 2022, og han var en del af det hold, som var med til at rykke i Premier League for to sæsoner siden.
Det blev dog kun en kort visit i den bedste engelske række. Sheffield spiller med i Championship i denne sæson. Davies er noteret for fem kampe for Wales’ landshold.