Officielt: Anderlecht-talent skifter til Hjulmand og co.
Anderlecht har solgt sit blot 20-årige midtstoppertalent, Zeno Debast, til Sporting i Portugal, hvor han nu bliver holdkammerater med Morten Hjulmand.

Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Zeno Debast er nu fortid i Anderlecht.
Den blot 20-årige belgiske midtstopper er nemlig skiftet til Sporting i den portugisiske liga.
Her kommer den EM-belgieren til at blive holdkammerater med danske Morten Hjulmand, som tog turen til Lissabon sidste sommer.

I Sporting har Zeno Debast skrevet under på en kontrakt, som løber frem til sommeren 2029.
De portugisiske mestre har også meddelt, at den 20-årige belgiske midtstopper har en frikøbsklausul på svimlende 80 millioner euro, hvilket svarer til cirka 600 millioner danske kroner.
I den forgangne sæson spillede Debast 40 kampe for Anderlecht.
RSC Anderlecht
Sporting CP












