Medie: Arsenal-dansker har fremtiden på plads
Arsenals unge danske angriber ser nu ud til at have fundet sig et sted at spille sin fodbold fremover, det skriver Fabrizio Romano.
Mike Biereth har haft en forrygende halvsæson i Sturm Graz.
Her var den Arsenal-ejede danske angriber nemlig med til at sikre klubben sit første østrigske mesterskab siden 2011.
Det har naturligvis også kastet opmærksomhed af sig, og nu ser det ud til, at Mika Biereth har styr på fremtiden.
Ifølge Fabrizio Romano har Sturm Graz nemlig sikret sig den danske U21-landsholdsspiller på en permanent aftale.
Angiveligt har de østrigske mestre måtte betale fire millioner pund, hvilket svarer til 35 millioner danske kroner.
Derudover har The Gunners også en videresalgsklausul i aftalen.
Dog er der endnu ikke kommet nogen officiel udmelding fra nogen af klubberne.
Mika Biereth var fyr og flamme, da han gjorde sit indtog på østrigsk fodbold.
I den halve sæson, som han fik i Sturm Graz, blev det nemlig til 22 optrædener, ni scoringer og fire oplæg.
Her har den 21-årige engelskfødte danske angriber også delt banen med William Bøving.