Bundesligaen

Manuel Neuer åbner op for skifte til bestemt liga

Manuel Neuer har spillet i Bayern München i 13 år, men i et interview med et tysk medie, åbner den 38-årige målmand op for et skifte væk fra den sydtyske storklub.

Manuel Neuer med en knyttet næve op i vejret efter Tysklands sejr over Danmark ved EM i Tyskland
Foto: Tobias Schwarz/AFP/Ritzau Scanpix

Selvom Manuel Neuer startede sin karriere i Schalke 04, så er den 38-årige målmand nærmest blevet synonym med mægtige Bayern München.

Her har den legendariske målmand vogtet buret siden 2011, hvor det er blevet til 11 tyske mesterskaber, seks pokaltitler og to Champions League-trofæer fordelt på sine 521 kampe.

Og Neuer har da også stadig et år tilbage af sin kontrakt med tyskerne, men nu åbner målmanden op for et potentielt skifte.

Det gør han til den tyske avis Welt, hvor Neuer åbner op for et muligt skifte over there.

– Hvis noget, ville MLS være en potentiel mulighed. Jeg har talt med Bastian Schweinsteiger, som har spillet derovre, omkring det. Men det skal tænkes grundigt igennem, udtaler Neuer til Welt via journalisten Florian Plettenberg.

Målmanden påpeger blandt andet, at mange spiller på kunstgræs i MLS, hvilket ifølge Neuer, ikke er ideelt for en målmand.

Neuer forlængede sin kontrakt i Bayern i november sidste år, og selvom der var forespørgsler og tilbud andetsteds fra, så var der ingen tvivl tilbage i november.

– Jeg vidste, at Bayern München var det bedste sted for mig på grund af omgivelserne og truppen.

Selvom MLS kunne være næste destination, så udtaler Neuer sig også om muligheden for at skifte til Mellemøsten, som mange europæiske fodboldspillere ser mod.

Manuel Neuer med en knyttet næve op i vejret efter Tysklands sejr over Danmark ved EM i Tyskland
Foto: Tobias Schwarz/AFP/Ritzau Scanpix

– Selvom man aldrig skal sige aldrig, så vil jeg ikke skifte til Saudi Arabien eller Qatar, lyder det fra målmanden.

Neuer er lige nu afsted med det tyske landshold til EM. Fredag aften venter Spanien i kvartfinalen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P