Barcas plan B: Vil hente wing i Mexico i stedet for Williams
Hvis ikke det lykkes FC Barcelona at hente Nico Williams, vil man efter sigende rette blikket mod den anden side af Atlanten.
Nico Williams er på alles læber i øjeblikket.
Flere storklubber har ham på blokken, og det er blevet meldt af flere medier, at FC Barcelona går hårdt efter den unge spanier.
Men alligevel er risikoen der – som den altid er. Risikoen for, at Williams ikke vil skifte til Barca, eller at man simpelthen ikke har råd til ham.
Hvad gør man så?
Så kigger man andetsteds. Og det ved FC Barcelonas sportsdirektør, Deco, godt.
Derfor er der selvfølgelig en plan B, hvis nu det ikke skulle lykkes at bringe Nico Williams til Catalonien.
Og her har Deco ifølge Football Espana øjnene rettet mod den mexicanske liga, nærmere bestemt Deportivo Toluca, hvor han har fundet en uruguayansk kantspiller ved navn Maximliano Araujo.
Og nej, han har intet at gøre med Ronald Araujo, udover at de begge spiller for Uruguay ved Copa America, der i øjeblikket er i gang for fulde gardiner.
Det er formentlig også her, Deco har fået øjnene op for Araujo.
Den 24-årige wing har nemlig scoret to mål og lagt op til en scoring i de første tre kampe i gruppespillet.
Og prisen? Den er en lidt anden end Nico Williams’.
Maximiliano Araujo menes nemlig at have en frikøbsklausul på knap 150 millioner kroner, mens Williams formentlig vil koste over 430 millioner kroner.
Officielt: Chelsea hugger ungt angribertalent i BarcaMaximiliano Araujo har ikke været helt så målfarlig for sin klub, som han har været i de tre seneste kampe for Uruguay.
Han har scoret ni gange og lavet lige så mange assists i 59 optrædener for Deportivo Toluca.