Medie: Arsenal tilbyder Bologna-komet lang kontrakt
Arsenal har ifølge Fabrizio Romano sendt et kontrakttilbud afsted til Bologna, hvor man håber på accept fra en ombejlet forsvarsspiller.
Riccardo Calafiori er en ombejlet herre.
Forsvarsspilleren, der lige er kommet til fra EM med Italien, har vakt interesse hos mange klubber i den europæiske elite.
Nu melder transferjournalist Fabrizio Romano, at den 22-årige Bologna-spiller har et konkret tilbud på bordet fra Arsenal, som vil have ham til London på en lang kontrakt.
Romano melder, at Calafiori skulle være klar på at skifte til Arsenal, men han melder intet om, hvor lang en kontrakt eller hvor stor en løn der er tale om.
Calafiori er efter sigende et af tre navne på Mikel Artetas liste over forsvarsspillere, som han vil bringe til Emirates Stadium.
Arsenal er dog som nævnt ikke alene om interessen, og også Chelsea har taget kontakt til Bologna.
Der er dog endnu ikke landet et bud fra Chelsea, der angiveligt vil sende spillere til Italien som en del af en eventuel aftale med Bologna.
Calafiori menes at have en pris på omkring 370 millioner kroner.
Han kom til Bologna for blot et år siden fra FC Basel og er siden blevet fast inventar i truppen.
Han har spillet 33 kampe for Bologna, hvor det er blevet til to scoringer og fem oplæg.
På det italienske landshold har Riccardo Calafiori spillet fem kampe.
Han startede inde i alle tre gruppekampe, men var ikke med, da italienerne røg ud i ottendedelsfinalen til Schweiz, da han var ude med karantæne.
Medie: Bologna kan ikke holde på guldfuglDen eneste gang, han er kommet på måltavlen for Italien, var, da han scorede selvmål mod Spanien i EM’s anden runde i gruppespillet.