International Fodbold

Chok-skifte: Klopp vil overveje to landshold

Jürgen Klopp skal ikke længere stå i spidsen for Liverpool, og det tyder ikke på, at den tyske toptræner vender tilbage lige foreløbigt – men hvis han gjorde, så var der kun to stillinger, han ville overveje.

Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det tyder på, at Jürgen Klopp skal have et sabbatår.

I hvert fald kommer den tyske toptræner ikke til at lede Liverpool i næste sæson – et kendt faktum siden januar.

Selv har Klopp fortalt, at hans endte kapitel hos The Reds ikke betyder, at han stopper permanent, men at det heller ikke bliver med samme kadence, som hidtil.

Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Således er der blevet spekuleret i, om tyskeren kunne være interesseret i at stå i spidsen for et landshold.

Her er der kun to, som Jürgen Klopp i givet fald vil overveje, hvis det skulle komme til stykket.

– Det eneste landstrænerjob han vil tage, ville være det tyske landstrænerjob. Eller måske USA, lød det fra Simon Hughes, som er Liverpool-reporter for det velrenommerede medie The Athletic.

Jürgen Klopp nåede at stå i spidsen for Liverpool i ni år, hvor det blandt andet blev til én enkelt Premier League-titel, én Champions League-titel og én FA Cup-triumf.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P