PL-traditionsklub forlænger med cheftræner
Southampton har tirsdag eftermiddag bekræftet, at klubben har belønnet klubbens cheftræner, Russell Martin, med en ny kontrakt.
Oprykning til Premier League og nu en ny kontrakt i Southampton.
Det kører for den bare 38-årige ‘Saints’-træner, Russell Martin, der netop har ført holdet fra sydkysten tilbage i det fineste engelske selskab, Premier League.
Den unge succestræner opnåede oprykning i sin første sæson i trænersædet, og det var derfor også forventet blandt tilhængere af klubben, at man ville forlænge med britiske Martin.
Og klubben har da også vist ham stor tillid med en forlængelse, der varer helt frem til 2027.
Foruden Martin bekræfter klubben, at mere eller mindre hele staben omkring træneren ligeledes er blevet belønnet med friske kontrakter.
Martin har en træner-fortid i MK Dons og Swansea, hvor han nåede at stå i spidsen i henholdsvis 80 og 99 kampe.
De nye drenge i Premier League-klassen fra Southampton spiller deres første ligakamp den 17. august, hvor de skal en tur til St. James Park for at byde Newcastle United op til dans.