Officielt: Lyon henter belgisk landsholdspiller i PL-klub
Olympique Lyon har tirsdag aften bekræftet, at klubben aktiverer den købsklausul, som den franske klub havde i lejeaftalen på Orel Mangala, der var udlejet fra Nottingham Forrest.
Han nåede at spille den sidste halvsæson i den franske storklub Olympique Lyon.
Mandag var han en del af det belgiske landshold, der med et 0-1 nederlag til Frankrig røg ud af EM-slutrunden.
Hård skæbne for Belgien: Sent selvmål og exitMen nedturen varede ikke længe for Orel Mangala. Tirsdag aften har Lyon nemlig bekræftet, at klubben har valgt at hente ham permanent efter det succesfulde lejeophold fra Nottingham Forest.
Den franske klub bekræfter, at den har aktiveret en købsklausul på omkring 175 millioner kroner, der ser den 26-årige belgier forlade Premier League, hvor han aldrig for alvor slog igennem.
Mangala nåede i seneste sæson at optræde 12 gange for Lyon, hvori midtbanespilleren med det defensive udgangspunkt formåede at bidrage med to scoringer.