Keeper beholdte handskerne på: Bedste kamp i mit liv
Diogo Costa reddede utrolige tre straffespark og hjalp Portugal videre ved EM-slutrunden.
Det er et af nyere tids EM-historie mest ikoniske øjeblikke.
Portugals Ricardo smed tilbage i 2004 handskerne og reddede et straffe fra Englands Darius Vassel.
Tyve år er senere er Ricardo målmandstræner for Portugal. Og i går skrev holdets nuværende keeper Diogo Costa sig ind i historien med tre redninger i rap i straffesparkskonkurrencen mod de stakkels slovenske sparkere.
Efter kampen blev Diogo Costa naturligvis spurgt ind til, hvilke råd – og om særligt et specifikt – han fik, inden der skulle sparkes fra 11-meter pletten.
– Jeg er så glad for at have hjulpet holdet. Og jeg er glad for at have Ricardo og resten af holdet her, de gav mig gode råd. Og i sidste ende var det mig, som kunne hjælpe dem.
– Det her er muligvis den bedste kamp i mit liv, siger keeperen på pressemødet efter kampen.
Straffesparkskonkurrencen var hurtigt afgjort, da Cristiano Ronaldo, Bruno Fernandes og Bernardo Silva alle scorede for portugiserne.
Men det er altså Costa, som helt naturligt stjæler opmærksomheden.
– Jeg fulgte mine instinkter. Det er klart, at vi analyserer på sparkene, men i sidste ende så ændrer spillerne deres valg, og sådan er det.
– Jeg fulgte mine instinkter, og det var det, som jeg følte.
– Jeg er så glad og meget emotionel, for jeg har hjulpet holdet så meget, og det er det eneste, der betyder noget for mig, siger han.
Portugal er nu videre til kvartfinalen ved EM i Tyskland. De vandt turneringen tilbage i 2016.
Vanvittigt! Costa piller alle straffespark – Portugal videre