EM 2024

Total dominans! Holland kvartfinaleklar efter sikker sejr

Tirsdag aften tørnede en af gruppespillets største skuffelser, Holland, sammen med en af de helt store positive overraskelser fra Rumænien. Denne gang viste Holland dog klassen, da de dominerede kampen totalt.

Foto: Leonhard Simon/Reuters/Ritzau Scanpix
Knockout – EM 2024 | Ottendedelsfinaler
| Fußball Arena München | 2 jul 202418.00
Romania
Romania
u u v t u
0 : 3
Slut
Holland
Holland
v v v u t
C. Gakpo
20′
D. Malen
83′
D. Malen
90’+3′
Første halvleg
club logo club logo
45′
Anden halvleg
club logo club logo
90′

Det var næppe mange, der havde forudset, at Rumænien ville klare sig så suverænt i gruppespillet, som den østeuropæiske nation endte med at gøre.

Ligeledes havde de fleste nok spået Holland til at slutte højere end på tredjepladsen i deres gruppe.

Dermed var der budt op til en kamp mellem to overraskelser i hver sin forstand, da de to mandskaber tørnede sammen tirsdag aften.

Men flere overraskelser udeblev. Holland var nemlig altdominerende i kampen, hvor Rumænien ikke havde meget at byde ind med. Kampen endte 3-0, og Holland er kvartfinale-klar.

Følg hele kampforløbet nedenfor:

SLUT! 90+4′ – Holland er klar til kvartfinalen efter en virkelig fortjent sejr.

MÅL 90+3 – Malen bliver slutrundens første dobbeltmålscorer, da han fuldender den hollandske triumf efter en flot dribletur.

90‘ En lille dreng er stormet ind på banen for at få et billede med et af idolerne.

SÅ SKETE DET! – 82′ Malen sparker bolden i det Rumænske mål efter en flot dribletur af Gakpo, og langt om længe fører Holland med to mål.

81′ Rumænerne er rasende! En lovende kontra afblæses, da dommeren fløjter for farligt spil opspillet. Den kendelse er hverken de rumænske spillere eller fans enige i.

80′ Donyell Malen forspilder en lovende Hollandsk omstillingsmulighed med en fesen ydersideaflevering til Gakpo.

75′ Det hollandske overtag fortsætter, men ligeså gør den hollandske uskarphed. Kampen forbliver tæt på tavlen i den afsluttende fase.

62′ Gakpo gør sit for at blive slutrundens første dobbeltmålscorer, men en offside fraskriver ham titlen, og den hollandske etmålsføring består.

57′ STOLPE UD – den hollandske uskarphed fortsætter. Denne gang er det Virgil Van Dijk, der header bolden på stolpen efter et hjørnespark.

Foto: Thomas Kienzle/AFP/Ritzau Scanpix

53′ Bolden hopper og danser på den rumænske mållinje, men Holland KAN bare ikke udbygge føringen.

PAUSE – 45′ Efter en første halvleg, hvor der har stået Holland på mere eller mindre det hele, kan Rumænerne ånde lettet op og konstatere, at de blot er bagud med et enkelt mål, når de går i omklædningsrummet.

Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix

43′ STOR AFBRÆNDER! Simons har oceaner af plads med bolden i feltet, men han insisterer på at ville sparke med højrebenet, og rumænerne når tilbage.

38′ Det er fuldstændig mirakuløst, at Holland ikke har udbygget føringen endnu. De har belejret det rumænske felt og fortryller fansene med fantasifulde finter.

30′ Næsten to! Holland er lige ved at score, da Memphis Depay står helt umarkeret i feltet, men en heroisk tackling fra Dragusin redder rumænerne – for nu. Hollandsk dominans.

22′ Rumænien truer! Det er lige før, at underdogsene svarer prompte tilbage, men en defensiv helteaktion redder Holland

Foto: Fabrice Coffrini/AFP/Ritzau Scanpix

MÅL! – 19′ Cody Gakpo trækker ind i banen og smadrer Holland foran med et tørt hug ved forreste stolpe!

13′ WOW ET DRØN! Det er lige før Rumænien bringer sig foran, da Dennis Man trækker flot ind i banen og sender et langskudsdrøn snævert over det hollandske mål.

Foto: Fabrice Coffrini/AFP/Ritzau Scanpix

10′ Kampen bølger frem og tilbage, og Rumænien viser tænder.

5′ Xavi Simmons er tæt på at bringe hollænderne foran med et langskud, der dog mangler lidt saft for at passere den rumænske keeper.

2′ TÆT PÅ! Det er lige før, at overraskelsen fra Rumænien fortsætter sensationen, da et indlæg truer det hollandske felt fra kampens spæde start.

1′ – Kampstart!

Foto: Leonhard Simon/Reuters/Ritzau Scanpix

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P