LaLiga

EM-komet slår fast: Jeg vil spille

En af de helt store overraskelser ved dette års EM i Tyskland er Georgiens målmand Mamardashvili, der nu rygtes til flere storklubber. Profilen nægter dog at skifte for enhver pris.

Mamardashvili i aktion imod unge Lamine Yamal ved EM 2024 i Tyskland
Foto: Fabian Bimmer / Reuters / Ritzau Scanpix

Giorgi Mamardashvili ønsker kun at skifte til en klub, hvor der er garanti for spilletid.

Georgieren, der er på kontrakt hos spanske Valencia, har efter en række glimrende præstationer ved EM i Tyskland gjort sig bemærket hos flere storklubber i Europa, heriblandt Bayern München.

Målmands-profilen er selv opmærksom på rygterne om en transfer til den tyske storklub, men han udelukker et eventuelt skifte, hvis han ikke får spilletid:

– Bayern har stadig den bedste målmand i verden. Derfor er det i øjeblikket ikke muligt at tage dertil.

– Jeg ville kun tage dertil, hvis jeg får spilletid. Får jeg ikke det, så skifter jeg ikke, udtaler Valencias målmand til Sky Sports Germany.

Allerede inden sommerens slutrunde stod det klart, at Mamardashvili ønsker forlade den spanske klub Valencia FC.

Da Valencia spillede sin sidste hjemmekamp i den forgangne LaLiga-sæson, gik profilen en æresrunde på Mestella for at takke klubbens fans. Dette var et klart signal om, at den georgiske målmand formentlig ville forlade klubben.

Dertil har Valencia hentet den tideligere Rayo Vallecano-målmand Stole Dimitrievski, så alt tyder altså på, at den 23-årige målmand er fortid i den spanske storklub efter tre sæsoner.

Giorgi Mamardashvili var inden sommerens slutrunde sat i forbindelse med engelske Newcastle, der dog ikke ønskede at imødekomme Valencias pris for EM-kometen.

Valencia-profilen fik 37 kampe i LaLiga i sidste sæson, hvor det blev til 13 clean sheets.

Hans nuværende aftale med Valencia strækker sig frem til sommeren 2027.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P