Officielt: Chelsea hugger ungt angribertalent i Barca
Chelsea her mandag eftermiddag offentliggjort købet af den unge FC Barcelona-angriber Marc Guiu.
Chelsea har handlet i Barcelona.
Her har The Blues nemlig hapset den purunge spanske angriber Marc Guiu.
I London har det nu tidligere Barca-stortalent skrevet under på en femårig aftale, som binder ham til Stamford Bridge indtil sommeren 2029 med muligheden for et ekstra år.
– Det er fantastisk at skrive under med Chelsea, og jeg har haft svært ved at sove forud for turen herhen, fordi jeg har været så spændt.
– Nu har jeg muligheden for at komme her til Chelsea, og jeg vil gøre mit allerbedste for at blive en succes her i klubben, fortæller Marc Guiu til klubbens hjemmeside.
Chelsea oplyser ikke, hvor meget man har betalt for den unge spanier, men ifølge Fabrizio Romano har klubben aktiveret Guius frikøbsklausul på seks millioner euro, hvilket svarer til cirka 45 millioner kroner.
For FC Barcelona nåede angribertalentet blot at optræde i syv kampe, hvor det blev til to scoringer.