Jupiler Pro League

Medie: Anderlecht færdig med Schmeichel – henter afløser i Sverige

Kasper Schmeichel er ad flere omgange meldt færdig i Anderlecht, og nu sender et svensk medie Hammarbys målmand til Anderlecht som afløser for den danske landsholdsmålmand.

Kasper Schmeichel takker de danske fans til EM 2024
Foto: Ritzau / Scanpix / REUTERS/Wolfgang Rattay

Spekulationerne har været store om Kasper Schmeichels fremtid i Anderlecht.

Adskillige medier har meldt den danske landsholdsmålmand færdig, da han angiveligt står til en stor lønstigning. Noget den belgiske storklub ikke har tænkt sig at leve med.

Nu bringes Hammarbys målmandstalent Oliver Dovin på vej til Anderlecht og den belgiske hovedstad Bruxelles.

Den 21-årige målmand er klart førstevalg i Hammarby, og han har to år tilbage af sin kontrakt.

Det er TuttoSvenskan, der erfarer det, og de beskriver samtidig stor konkurrence fra de belgiske kollegaer fra Kortrijk samt flere MLS-klubber.

Wolfburgs målmand Koen Casteels har tidligere været rygtet til Anderlecht som afløser for Kasper Schmeichel, men han rejste til Saudi-Arabien i starten af sommeren.

Kasper Schmeichel er 37 år.

Sky Sports: Man. United vil kapre Bayern-transfer

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P