Premier League

Medie: Newcastle forhandler med Forest om keeper

Ifølge Sky Sports ligger Newcastle og Nottingham Forest i forhandlinger om græsk keeper, som Eddie Howe vil have til St. James’ Park.

Grækenlands målmand Odysseas Vlachodimos under en Nations League-kamp mod Kosovo.
Foto: Ognen Teofilovski/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Newcastle skal sælge ud.

Klubben ligger i øjeblikket i økonomiske problemer, der gør, at Eddie Howe bliver nødt til at trimme truppen.

Alligevel ser det ud til, at der også bliver råd til at hente nye spillere denne sommer, hvor især Nottingham Forests målmand har tiltrukket sig interesse fra det nordengelske.

Ifølge Sky Sports forhandler Newcastle og Forest nemlig lige nu om den græske målmand Odysseas Vlachodimos.

30-årige Vlachodimos har spillet blot en enkelt sæson i Forest, hvor han kom til fra Benfica i sommeren sidste år for 36,5 millioner kroner.

Men nu er han altså på vej væk fra Forest, der ligeledes har en Newcastle-spiller på vej til City Ground.

Sky Sports melder nemlig også, at midtbanespilleren Elliot Anderson har været til lægetjek i Forest, hvor han forventes at skifte til snart.

Liverpool vrager transferemne og går efter tysk stjerne

Newcastle starter Premier League-sæsonen ud den 17. august, hvor Southampton lægger vejen forbi St. James’ Park.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P